23948sdkhjf

Irma relancerer sig selv som madhus

En ny plan for Irma skal i højere satse på færdige madløsninger af høj kvalitet. Planen forventes fuldt udrullet ved udgangen af 2022.
Dagligvarekæden Irma vil relancere sig selv og går i gang med en af de mest omfattende forvandlinger i kædens 132-årige historie. Det oplyser Coop Danmark A/S i en pressemeddelelse.

I praksis kommer kunderne til at opleve, at Irma bliver forvandlet til et madhus med supermarked inden i, ifølge direktør Søren Steffensen.

- Kunderne kommer til at opleve, at deres Irma i højere grad er et madhus med et Irma supermarked. Det betyder, at der vil åbne "street-kitchen"/deli'er - med mange flere færdige madløsninger af høj kvalitet, siger han og fortsætter:

- Der vil være specialafdelinger for vegetarer og veganere og der vil være langt flere varer, man ikke kan få andre steder. Irma skal igen være noget særligt, noget helt anderledes i forhold til andre dagligvarebutikker.

Irma skal stadig udelukkende befinde sig i København-området, men Irma-varer skal i fremtiden sælges i Kvickly og SuperBrugsen landet over.

De første færdigombyggede Irma-butikker ventes klar i løbet af det kommende år, og hele planen er gennemført ved udgangen af 2022.
Læs mere om: Irma
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094